Solid Plast er udsprunget fra Andersens Steel Company.
Vi kunne tydeligt mærke, at vi havde behov for at udvide vores muligheder for os selv og fremtidige samarbejder. Når man udarbejder emner i rustfrit stål, som vores søstervirksomhed er eksperter i, er der ofte brug for plastik komponenter.
Flere gange har vores kunder efterspurgt netop denne del og vi ville gerne være omstillingsparate og efterleve denne efterspørgsel. Herfra tog det hurtigt fart og vi har efterfølgende haft stor succes med kombinationen af de to virksomheder.
Nu kan vi levere til en bredere målgruppe uden at skulle have flere med ind over projektet. Det har gjort at vi nu kan fokusere noget mere på produktet, end at bruge det meste af tiden på projektstyring.